Skoleudviklingssamtalen
Skoleudviklingssamtalen er en lovpligtig samtale mellem skolen og forvaltningen. Samtalerne afholdes en gang om året og har til formål at styrke dialogen, den fælles forståelse og samarbejdet om udviklingen på skolen.
Samtalen tager udgangspunkt i skolens nationale data for dansk læsning, matematik, trivsel og elevfravær. Vores seneste skoleudviklingssamtale fandt sted d. 7. februar 2024,
Arbejdet med vores udviklingsområder sker fra skoleåret 23/24.
Udviklingsmål
På baggrund af vores seneste skoleudviklingssamtale blev der udarbejdet følgende udviklingsmål, som vi arbejder med i det kommende skoleår:
- Udvikle og kvalificere to-voksentimer
Målet er at udvikle og kvalificere to-voksentimer med fokus på at øge elevernes deltagelsesmuligheder og udvikling af varierede læringsmiljøer. Det ønskes at elevernes deltagelsesmuligheder øges. Det pædagogiske personales kompetencer udvikles og der ses et øget samarbejde.
- Udvikling af klassekonferencer og det systematiske arbejde omkring data
Målet er at udvikle og kvalificere klassekonferencer og at arbejde systematisk med data blandt det pædagogiske personale. Det skal ske gennem faglig ledelse og kvalificering af bl.a. klassekonferencer i samarbejde med skolens vejledere og aktører. Skolen ønsker at opleve øget systematisk brug af data og sparring omkring de enkelte klasser på klassekonferencerne samt styrke overgange i skoleforløbet.
Link til skolens data: https://uddannelsesstatistik.dk/
Værdiregelsæt
Vision
Vi ønsker, at Assentoftskolen skal være et rart sted at være – et sted, hvor der er respekt for mennesker i både sprog og handling samt materielle værdier, og hvor såvel børn som voksne trives i stærke/sunde fællesskaber. Vi ønsker, at Assentoftskolen skal være et læringssted, hvor læring og trivsel er et fælles ansvar for elever, forældre og lærere (Skolens ansatte.)
Kerneværdier
1. Stærke fællesskaber.
- Alle skal opleve at være en del af stærke fællesskaber med gensidig respekt for hinanden. Vi skal opleve at der er en god tone og et respektfuldt sprog mellem alle. Vi skal alle være opmærksomme på at tage ansvar i forhold til hensyntagen, hjælpsomhed og opmærksomhed over for hinanden. Vi er opmærksomme på at holde et respektfuldt sprog mellem alle.
2. Læring og faglighed.
- Alle skal opleve at blive tilpas udfordret samt støttet fagligt og medvirke til, at de bedste forudsætninger for læring er til stede i undervisningen. Vi skal være gode til at tale med elever og forældre om den enkelte elevs faglige trivsel og udvikling.
3.Trivsel.
- Alle elever skal have de bedste vilkår for at trives. Vi har fokus på, at alle elever skal have gode relationer og opleve at være en del af positive og trygge fællesskaber, hvor både social og faglig trivsel understøttes i løbet af skoledagen og i SFO.
4. Respekt i sprog og handling
- Alle på skolen skal holde, skabe og styrke respekten for hinanden i både sprog og handling.
Kerneværdier i praksis og ansvarlige
Stærke fællesskaber.
Der sættes fokus på fællesskabet ved at arbejde med elevernes sociale kompetencer og relationerne mellem eleverne. Der ses på dynamikkerne i fællesskabet - blandt andet ved trivselsundersøgelser, elevsamtaler og i de daglige observationer. Undervisningsmiljørepræsentanterne inddrages i det forebyggende arbejde og i arbejdet med at afsøge relevante tiltag i forhold til trivselsarbejdet på skolen.
- Forholder sig undersøgende i forhold til fællesskaberne på skolen i dialog med lærere og pædagoger.
- Tager henvendelser om udfordringer i fællesskaber alvorligt og i samarbejde med team og evt. eksterne samarbejdspartnere iværksætter indsatser for at forebygge og afhjælpe udfordringer i fællesskabet og understøtter de gode fællesskaber.
- Arbejder med fællesskabende tilgang i trivsels- og læringsmiljøet.
- Er opmærksomme på dynamikker i fællesskabet og arbejder kontinuerligt med at styrke fællesskabet.
- Tager hånd om observationer og henvendelser og samarbejder med ledelse og ressourcepersoner i forhold til at forebygge og afhjælpe udfordringer i fællesskabet.
- Der arbejdes med hensyntagen, hjælpsomhed og opmærksomhed over for hinanden - både på klasseniveau men også individuelt, hvor klassens lærere og pædagoger i samarbejde med skolens ressourcepersoner understøtter eleverne i at indgå og inddrage alle i fællesskaber, hvor der er et respektfuldt sprog mellem alle samt hensyntagen til fællesskabet.
- Understøtter fællesskaberne ved at deltage i aktiviteter på skolen.
- Støtter op om trivselsindsatser og taler respektfuldt om klassekammerater og med skolens ansatte.
- Tager kontakt til skolen, hvis der opleves at fællesskabet er udfordret eller at en eller flere elever ikke trives.
Læring og faglighed.
Trivsel er også tryghed i læringsmiljøet og i faglig trivsel.
Derfor har vi fokus på, at alle oplever at kunne bidrage og deltage i læringsaktiviteter.
Alle skal opleve at blive tilpas udfordret samt støttet fagligt og medvirke til, at de bedste forudsætninger for læring er til stede i undervisningen. Skolens vejledere og ressourcepersoner er i samarbejde med lærere og pædagoger med til at understøtte den faglige trivsel og læring.
Ledelse.
- Følger den faglige trivsel ved at være i løbende dialog ved klasse/læringskonferencer med de enkelte team og vejledere.
- Igangsætter tiltag der kontinuerligt understøtter og udvikler kompetencer blandt lærere og pædagoger.
Lærere og pædagoger.
- Har ambitioner for alle elever.
- Arbejder med læringsmiljøer der tilgodeser såvel den enkelte som fællesskabet.
- Søger i samarbejde med teamet, ledelse og skolens ressourcepersoner at udvikle praksis - eksempelvis ved to-voksen timer.
- Vi skal være gode til at tale med elever og forældre om den enkelte elevs faglige trivsel og udvikling og tilpasse indsatser der understøtter denne.
Elever.
- Deltager aktivt i undervisningen
- Bidrager positivt og konstruktivt i det faglige fællesskab
- …
Forældre.
- Understøtter elevens faglige udvikling ved at være nysgerrige på elevens skoledag og tale positivt om skolen
- …
Trivsel.
Ledelse.
- Samarbejder med team og afdelinger om forebyggende trivselsindsatser.
- Følger trivselsdata, igangsætter og understøtter tiltag
Lærere og pædagoger.
- Arbejde forebyggende med klassens og de enkelte elevers trivsel i fællesskabet.
- Afholder elevsamtaler med henblik på at følge de enkelte elevers og dermed klassens trivsel.
- Vejlede og guide elever i forhold til at indgå i fællesskaber.
- Adressere uhensigtsmæssig adfærd med positiv anvisning til alternative handlemuligheder.
- Arbejde med klassens sociale spilleregler. Klassemøder mv.
- Følge op på data omkring klassens trivsel.
Elever.
- Lytter til hinanden.
- Viser respekt for hinanden og tager hensyn til hinanden.
- Taler ordentligt til hinanden.
- Passer på hinandens og skolens ting.
Forældre.
- Medvirker til at eleverne møder stabilt i skole
Respekt i sprog
Ledelse.
- Er rollemodeller i forhold til at holde en god tone og et respektfuldt sprog.
- Holder opmærksomheden på, at der fastholdes et respektfuldt sprog og tone på skolen og iværksætter tiltag, hvis der opleves fællesskaber hvor tonen er udfordret.
Lærere og pædagoger.
- Er rollemodeller i forhold til at holde en god tone og et respektfuldt sprog.
- Holder opmærksomheden på, at der fastholdes et respektfuldt sprog og tone på skolen og iværksætter tiltag, hvis der opleves fællesskaber hvor tonen er udfordret.
Elever.
- Viser respekt for hinanden og tager hensyn til hinanden.
- Taler ordentligt til hinanden.
Forældre.
- Er rollemodeller i forhold til at holde en god tone og et respektfuldt sprog.
- Er deltagende i møder og arrangementer på skolen.
Forankring
Ved tilbagevendende dialoger blandt medarbejdere, i klasserne, elevråd og skolebestyrelse om skolens værdiregelsæt, revideres dette ved relevante bidrag til værdiregelsættet. Værdiregelsættet sættes derfor på skolebestyrelsens dagsorden 1 gang årligt. Gennem dialog, fælles forståelse og løsninger øges muligheden for, at værdiregelsættet overholdes. Ledelsen har ansvaret for at værdiregelsættet følges på skolen og sørger for, at der i samarbejde med team arbejdes med dette i klasserne samt ved årets første forældremøder.
Antimobbestrategi
Formål
Assentoftskolen skal være et rart sted at lære og være for alle. Det er et fælles ansvar, at børn trives og har de bedste læringsbetingelser. På Assentoftskolen arbejder vi løbende med udvikling af børnenes sociale kompetencer. Venskabsklasser og fagligt arbejde på tværs af klasser er en fast praksis i denne sammenhæng. På Assentoftskolen tolererer vi ikke mobning! Formålet med skolens antimobbestrategi er at forebygge samt sikre tidlig indgriben og handling, hvis mobning eller lignende konstateres. På Assentoftskolen tager arbejdet udgangspunkt i DCUM (Dansk Center for Undervisningsmiljø) https://dcum.dk/forside
Målsætninger
Målsætningen er at sikre størst mulig trivsel og tryghed for alle skolens elever. Antimobbestrategien skal medvirke til, at sikre systematik i både det forebyggende samt indgribende arbejde med trivsel.
Skolens forståelse af mobning
Hvorfor opstår mobning? Mobning kan opstå, hvis en klassekultur udvikler sig i negativ retning eller ved konflikter, der ikke håndteres hensigtsmæssigt. Mobning eller lignende kan opstå ved uløste konflikter, og når et klassefællesskab er utrygt i forbindelse med uhensigtsmæssige dynamikker.
Mobning eller lignende
Generelt:
Definition i Hvad er mobning og mobbelignende situationer
Mobning kan være udfordringer i hierarkier og grupperinger, hvor der kan være snævre normer for, hvordan man kan opføre sig og se ud for at være inkluderet, og man kan nemt komme til at træde forkert. Mobning eller lignende kan foregå alle steder. Det er de primære voksne omkring barnet/den unge, der er hovedansvarlige for at opspore tidlige tegn på mobning og lignende.
En person bliver mobbet når pågældende gentagne gange, personligt eller via digitale/sociale medier og gennem længere tid, bliver udsat for sårende, krænkende og/eller negative handlinger fra én eller flere personer.
Tegn på mobning og mobbemønstre i klassen/fællesskaber kan være:
- Højt konfliktniveau
- Hårdt sprog og negativ kultur
- Manglende fællesskabende kultur
- Dominerende grupperinger og hierarkier
Tegn på mobning og mobbemønstre hos den enkelte:
- Deltager ikke i lege og sociale aktiviteter
- Trist, ensom eller nervøs adfærd
- Usikkerhed, manglende selvtillid og lavt selvværd
- Skiftende adfærdsmønstre
Digital mobning
Mobning kan også finde sted i elevernes digitale verden. Digital mobning foregår, når et barn/ung eller flere bliver forfulgt, udelukket eller gjort grin med på sociale eller digitale medier. Digital mobning kommer til udtryk i handlinger, der kan opleves krænkende, ekskluderende og nedværdigende. Børn og unge kan opleve digital mobning på sociale medier i interaktion med andre, hvor handlingerne systematisk er rettet mod én eller flere personer.
Tegn på digital mobning:
- Skriver grimme ting om og til hinanden
- Holder hinanden udenfor ved fx gruppebeskeder
- Tager billeder og deler gentagne gange uden tilladelse
- Stalking på sociale medier
Forebyggelse
Forebyggelse af mobning og digital mobning på skolen
Ledelse
Ledelsen har ansvaret for, at alle på skolen har kendskab til antimobbestrategien og at denne følges.
Sætte elevtrivsel på dagsorden
Tæt dialog med team om klassers trivsel.
Samarbejde med team, UMR, eksterne samarbejdspartnere og AKT om forebyggende tiltag.
Lærere/pædagoger
Skærpet opmærksomhed på klassernes dynamikker.
Ved elevsamtaler har medarbejderne øget opmærksomhed på klasse- og elevtrivsel.
Analyser af data i Klassetrivsel.dk
Skolens pædagoger uddannes i og arbejder med “Fri for mobberi”
(Der arbejdes med Trin for Trin i førskolegruppen)
Der gives elevkurser i AKT-regi
Samarbejde med ledelse, eksterne samarbejdspartnere og AKT
Elever
Undervisningsmiljørepræsentanterne sætter elevtrivsel på dagsordenen i det forebyggende arbejde hvert år og medvirker i arbejdet med trivselsdata samt handleplaner.
Elevrådene arbejder med trivselsfremmende tiltag på skolen.
Forældre
Forældre forventes at indgå i samarbejdet med skolen om elev- og klassetrivsel.
Forældre forventes at indgå i en konstruktiv dialog med skolens medarbejdere, ledelse og andre forældre.
Forældrerådene forventes at bidrage i forhold til aktiviteter der styrker klassefællesskabet.
Skolebestyrelsen
Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed herunder værdiregelsæt, antimobbestrategi og ordensregler.
Skolebestyrelsens tilsyn med arbejdet med elevtrivsel foregår ved at arbejde i møder, hvor trivselstema – herunder antimobbestrategien - behandles. Herudover orienteres der ved skoleårets start, i samarbejde med ledelsen, om skolens værdiregelsæt og antimobbestrategi.
Handlepligt ved mobning eller lignende
Nedenstående handlingstrappe følges, den angiver rækkefølgen for handlinger og involvering i forbindelse med mobning eller lignende. Skolens ledelse informeres og inddrages i hele processen. Det vurderes af ledelse og medarbejdere, hvilke tiltag der er relevante i de konkrete sager. Handlingstrappen nedenfor angiver, hvilke tiltag der eksempelvis kunne være relevante i en given sag.
A. Der laves først en vurdering af situationen. Her bruges værktøjet: Hvad er mobning og mobbelignende situationer
B. Hvis der konstateres mobning eller lignende, skal der udarbejdes en handleplan senest 10 arbejdsdage efter. Her bruges værktøjet:Skabelon til handlingsplan
- Dialog med de involverede børn/unge
- Klassens lærer/pædagog involverer forældrene til de implicerede parter
- Evt. sparring med medarbejdere med særlige AKT-kompetencer
- Hele klassen/den berørte elevgruppe inddrages i at lave aftaler om ophør af mobningen
- Forældregruppen inddrages
- Mulighed for sparring med AKT-medarbejdere eller ledelse
- AKT-kompetence tilknyttes klassen
- PPR inddrages til sparring og eventuelt til håndtering af individuelle temaer
- Forældremøde
- SSP-samarbejdet (Skole, Socialforvaltning, Politi) involveres.
Ansvar for indgriben og opfølgning
Det vurderes af ledelse og medarbejdere, hvilke tiltag der er relevante i de konkrete sager. Eksemplerne nedenfor angiver, hvilke tiltag der eksempelvis kunne være relevante i en given sag
Skoleledelsen:
- Ledelsen skal træffe de midlertidige foranstaltninger, som er her og nu nødvendige for at gribe ind overfor de konstaterede problemer.
- Berørte elever, forældre og medarbejdere skal informeres herom.
Lærere/pædagoger:
- Når en medarbejder på skolen får en henvendelse angående mobning eller selv observerer mobning, tager han/hun straks kontakt til nærmeste leder og sammen undersøger de og vurderer, om der er tale om mobning
- Teamet udpeger en tovholder som også skal skriftliggøre processen
Elever:
- Tal med dine forældre.
- Brug dine klassekammerater, hvis du kan.
- Tag kontakt til din lærer/pædagog eller andre voksne
Forældre:
- Klassens fællesskab er fast emne på forældremøder
Genoprettelse og forankring
Der skal sikres synliggørelse og aktiv brug af antimobbestrategi
Skoleledelsen:
- Hvert år opdateres antimobbestrategien for at sikre, at den er aktuel.
Lærere/pædagoger:
- Klassens fællesskab er fast emne på møder i skolens fagteams
- Der bliver sat fokus på trivsel og antimobning i klassernes sociale handleplaner
Forældre:
- Klassens fællesskab er fast emne på forældremøder
Skolebestyrelsen:
- Hvert år opdateres antimobbestrategien for at sikre, at den er aktuel.
Elevrådet/UMR:
- Hvert år opdateres antimobbestrategien for at sikre, at den er aktuel.
Hvad gør I, hvis antimobbestrategien ikke overholdes?
Skoleledelsen har ansvaret for, at antimobbestrategien er kendt og operationel, således at alle har de bedste forudsætninger for at overholde antimobbestrategien.
Ledelsen tager ligeledes skridt til at undersøge, hvorvidt antimobbestrategien bør revideres og tydeliggøres.